Året har været turbulent pga. mange forhold bla. har der været afholdt 45 møder excl. bestyrelsesmøder fordelt over året med megen forberedelse. Møder med Hj. Kommune, journalister, Eurowind Energy, nye andelshavere, leverandører af ydelser og vedligehold/eftersyn, forsikringsselskabet Top Danmark gennemgang af forsikringer. Dertil har været en del opgaver her i Tversted by med forhold som der også har skullet tages aktion på.
UDGIFTER TIL BRÆNDSEL og GAS
2022/23 = 3.770.315 kr i sidste regnskabsår 2021/22 2.000.419 kr. Forskel: 1.769.896 kr
Beløbet er værd at hæfte sig ved, da det er direkte omkostninger som alle forbrugere skal betale deres del af afhængig af forbrugte antal MWh.
HVAD HAR VI PRODUCERET i 2022 – 2023 versus 2021 – 2022
| Gaskedel Mwh |
Gasmotor Mwh |
Pille anlæg Mwh |
Solfanger Mwh |
I alt Mwh |
| 53 | 769 | 4.171 | 2.401 | 7.394 |
| Sidste sæson | Sidste sæson | Sidste sæson | Sidste sæson | Sidste sæson |
| 22 | 328 | 4.910 | 2.462 | 7.723 |
(diff.: 391 Mwh)
VARMETABET 2022/2023
Når vi forholder faktisk produceret antal MWh 7.394 med de solgte antal MWh 4.907 bliver varmetabet på 33,63 % (sidste sæson var dette 31,40 %) i alt har vi tabt 2.487 MWh.
Varmetabet er en funktion af flere forhold bla.: Solvarmeoverskud, rørledningstabet, varmetabet i akkumulatortanke og for høje returtemperaturer fra andelshaverne. Den umiddelbare forklaring kunne være, at forbrugerne i Tversted er blevet mere bevidste om deres forbrug og måske har skruet ned for varmen eller har reguleret på anlægget. Ved lavere forbrug er vandet ”længere” tid undervejs fra forbruger og tilbage til varmeværket tabet bliver derfor større. Den lange periode med sol som vi har haft og stadigvæk har resulteret i, at de fleste endnu ikke har åbnet for varmen så forbruget derfor er unormalt lavt for årstiden.
PRISEN pr. MWh nedsat fra 630 kr til 550 kr
Trods den dyrere pris på piller har vi alligevel kunne nedsætte prisen for 2023-2024 til 550 kr. pr MWh ex moms. Det skal bemærkes at motivationstariffen har medindflydelse på prisen.
STATUS FOR VORES VARMEKILDER
Solfangeranlægget
Kører perfekt vi har haft 2 år i træk med meget stor produktion. Anlægget producerer 600 MWh mere end lovet fra leverandør så vi kan kun være tilfredse. Vedligehold er begrænset der har i 2022/2023 ikke været andet end småting.
Pilleanlægget
Har haft problemer med 1 af de 3 skrabere som driver pillerne frem til transportøren i pille graven. En fejlkonstruktion fra leverandøren har resulteret i et større havari. Vores dygtige personale Bo og Jesper har virkelig været i det faglige hjørne og fået det repareret. I de næste uger repareres de andre 2 skrabere på samme måde. En Konstruktions ændring vi har foretaget vil resultere i, at de formentlig aldrig vil havarere igen.
Gasmotoren
Kører rigtig fint og tjener nogle penge ind. Helt aktuelt bliver vores leverandør som sælger vores strøm måske skiftet ud, da der er nogle penge at tjene ved skiftet til en anden samarbejdspartner.
Gaskedlen
Har kun leveret 53 MWh på et år da gassen er stjernedyr, så denne varmekilde er kun ”nice to have” og bliver brugt i tilfælde af nødsituationer.
LOVPLIGTIGE EFTERSYN
Vi følger op på de lovpligtige eftersyn og får dem udført som loven kræver. Skorstenen bag ved Varmeværkets hovedbygning fik et stort eftersyn med afslibning af rust og efterfølgende maling og står nu ganske pæn. Øvrige anlæg følger de eftersyn som der er krævet. Sidste år havde vi udfordringer med gennemførelse af lovpligtigt eftersyn af vores gasrør i bygningerne. Vi har indkøbt gasmåleudstyr og kan nu udføre ekstra kontroller imellem de årlige eksterne eftersyn, dette er meget betryggende da vi har ansvaret for de fleste af flangesamlingerne. Evida undersøger kun de samlinger der er ved gasmåleren og et par enkelte steder mere, dette har de meddelt varmeværket pr. brev.
PERSONALE NYT
Jesper Overgaard Olesen vores nye Driftsass. er godt i gang med sin specialuddannelse som ”hardcore fjernvarmemand” Bla.: Kursus i Varmt arbejde, Kursus Trin 1 i Gasmotor, Kursus i udførelse af muffesamlinger er gennemført. Jesper skal kunne matche Bo, (dog ikke med svejsning af fjernvarmerør ved tilkoblinger) men der er jo noget der hedder ferie, hvor man skal kunne overlappe hinanden. Jesper er lærenem og en god kollega. Bo er ligeledes blevet certificeret til varmt arbejde. Kurserne i varmt arbejde er lovpligtigt. Alt svejsearbejde, brug af vinkelsliber indendørs på værket skal rapporteres og brandslukningsudstyr skal være til stede og klar til brug.
HJEMMESIDE
Vi har desværre ikke haft overskuddet til at få den op at stå, men der arbejdes på sagen vi har fået en ny leverandør som skal hjælpe os.
§ 6 DEKLARATION
I vores vedtægter har vi nogle betingelser stående i § 6 Deklaration (juridisk dokument). Dette betyder at man skal kunne tåle at der graves i ens have eller indkørsel hvis der skal kobles en ny andelshaver på fjernvarmenettet i Tversted. Dette kommer op her nu fordi vi stadigt får nye andelshavere som gerne vil være en del af fællesskabet i Tversted. I fremtiden kan vi forvente en endnu større interesse med den billige varme som vi har i udsigt til de næste mange år. Det vil derfor være en god ide at man lige ruster sig selv, med en vis portion næstekærlighed, når der er en der banker på døren og spørger, må vi godt grave i din have og lægge nogle rør ned? Varmeværket har ansvaret for genetablering til oprindelig status.
§ 6 Deklaration
En andelshaver er forpligtiget til på bestyrelsens
forlangende at lade tinglyse:
A. Deklaration om fjernvarmeforsyning i overensstemmelse
med selskabets vedtægter eller leveringsbestemmelser.
B. Deklaration om ledninger, der føres gennem
andelshavers ejendom til forsyning af andre ejendomme.
Tinglysningen betales af selskabet.
VELKOMMEN TIL NYE ANDELSHAVERE
Vi kan byde velkommen til 3 nye andelshavere i 2022/2023
Fyrrevej nr. 4, Tannisbugtvej nr. 72 og Kløvervej nr. 22
NY FORSIKRINGSAFTALE
Top Danmark er som bekendt vores forsikrings partner. De har henvendt sig og vil gerne fortsætte samarbejdet. De tilbød et møde på en halv time over telefonen for gennemgang af forsikringerne. De blev mødt med at dette ville være for lidt tid, til en fornuftig gennemgang. Vi ønskede derfor at fremsende nogle spørgsmål til den nuværende dækning og betingelser. Dernæst en efterfølgende drøftelse med afklaring på spørgsmålene. Dette er status lige nu.
SAMARBEJDET IMELLEM VARMEVÆRKER og BORGERFORENINGER
Sidste år havde vi et pkt. på dagsordenen omkring samarbejdet imellem de 3 varmeværker Tversted, Bindslev og Sindal. I den indgåede kontrakt med Eurowind Energy ville der, hvis der kom 7 møller blive mulighed for 25% ejerskab for Sindal, Bindslev og Tversted varmeværker i 1 af møllerne. Fordebatten med Hj. Kommune har resulteret i at mølle nr. 6 og 7 trækkes ud af
projektet, så der nu kun bliver 5 møller hvoraf et ejerskab til 1 af de 5 møller til det lokale Borgernergifællesskab i Tversted/Bindslev. Sindal har meddelt at de er i tænke box om hvad vil de nu, da de ikke kan få strøm til lav pris. Sindal har meddelt at de ikke ønsker fjernvarme leveret igennem den eksisterende rørledning der er etableret imellem Bindslev og Sindal. Indenfor den nærmeste fremtid vil der blive en afklaring. Tversted og Bindslev varmeværker har haft et ualmindeligt godt samarbejde og har suppleret hinanden godt igennem hele processen. Det gode samarbejde omfatter også konstruktive dialoger og samarbejde med Borgerforeningerne i Tversted og i Bindslev.
STATUS PÅ SAMARBEJDET MED EUROWIND ENERGY og HJ. Kommune
Vi er lige nu i proces hvor ansøgningen ligger hos Hjørring Kommune og fordebatten er i gang og under behandling. Tversted og Bindslev varmeværker har i processen haft et positivt møde med Hjørring Kommune og de meddelte os, at de fra os har fået de ting som de skal bruge til den videre behandling. Måske ville man have nogle spørgsmål, men de 2 varmeværker ikke skulle vi foretage os yderligere. Eurowind er de formelle ansøgere og de har fornyligt haft en dialog kørende med Hjørring Kommune som bla. har resulteret i at mølle nr. 6 og 7 ikke længere er i spil på Elkær Mark pga. nogle naturmæssige og andre forhold. Fra varmeværkerne i Tversted og Bindslev vil vi godt sige tak for et ualmindeligt godt samarbejde med Eurowind Energi. Det har været hårdt med mange møder, men det har været meget konstruktivt. Vi har sammen arbejdet os frem til nogle gode løsninger som vi tror på, kan ende med en Energi Park på Elkær Mark som i mange år vil bidrage positivt til lokalsamfundet, borgerforeningerne og varmeværkerne i både Tversted og i Bindslev.
HVAD ER TIDSHORISONTEN FOR ETABLERING AF FJERNVARME
Hvis ansøgningen bliver godkendt, er det aftalt i kontrakten med Eurowind Energy, at så går man i gang med at søge efter geotermisk varme på Elkær Mark. Så snart dette er fundet etableres der en varmepumpe og varmepumpen får strøm fra det etablerede elnet. Der lægges rørledninger til Tversted og til Bindslev og der vil således kunne leveres varme til Tversted og til Bindslev til de aftalte priser længe før vindmøllerne drejer rundt på Elkær Mark.
TIL SLUT vil jeg gerne sige et stort TAK, men den tak går først og fremmest til min kone Laila for at hun igen i et helt år har lagt ører til megen fjernvarme og vindmøllesnak! Så vil jeg sige tak for det gode samarbejde til bestyrelsen og til personalet på Varmeværket som vi deler med Bindslev Fjernvarme, også en tak til Evald Jensen formand på Bindslev fjernvarme for samarbejdet med Projekt Elkær det har været gode og konstruktive timer.
Beretning slut
ORIENTERING FRA BESTYRELSEN
INVESTERINGSPLAN for Kommende år
Vi har endnu ikke lagt en plan dette afhænger helt af hvorvidt godkendelse og udfaldet af projektet på Elkær Mark bliver.
Generel orientering vedr. vores varmeforbrug og udnyttelse af varmen
Aflæsning af andelshavernes målere viser hvor gode er vi egentlig til at udnytte den varme som vi får ind.
Aflæsningerne hvor returtemp. er over 33 grader (ekstra betaling) viser følgende:
91 andelshavere betaler under 1.000 kr
38 andelshavere betaler imellem 1.000 kr og 2.000 kr
19 andelshavere betaler imellem 2.000 kr og 3.000 kr
10 andelshavere betaler imellem 3.000 kr og 4.000 kr
6 andelshavere betaler imellem 4.000 kr og 5.000 kr
4 andelshavere betaler imellem 5.000 kr og 6.000 kr
2 andelshavere betaler imellem 6.000 kr og 7.000 kr
3 andelshavere betaler imellem 3.000 kr og 8.000 kr
1 andelshaver betaler ca. 10.000 kr
174 andelshav. betaler i alt 173.568 kr
6 forbrugere betaler i alt 275.614 kr
*137 forbrugere betaler ingen motivationstarif fordi de har en retur temp. under 33 grader
Hvad kan vi selv som forbruger bruge de her tal til?
- Billigst mulig varme udgifter opnået ved optimal styring af eget anlæg
- Vurdere om ikke det er tid til udskiftning af Varme Unit eller i det mindste få tjekket om diverse termostater er funktionsdygtige på henholdsvis Unit og radiatorer
- Fokus rettet mod evt. fejl på eget anlæg
- Bestemme/afgøre om vi selv kan finde årsagen til for høj returtemp. eller om vi skal have hjælp fra personalet på Varmeværket
- Bidrage positivt i fællesskabet til mindst mulig udledning af Co2 ved at værket samlet set ikke skal producere så meget varme som evt. bare går til spilde.
Hvad kan vi som Varmeværk bruge de her tal til?
-
- Vi kan bruge det til hvor skal vi rette fokus hen?
- Hvor vil der være det største behov for hurtigst muligt at få løst et stort varmetab?
-
- Retfærdig fordeling af de ekstra udgifter til manglende afkøling
- Hjælpe andelshavere til at få udbedret varmestyringen, skift af div. Ventiler på eget anlæg
- Undervise i korrekt brug og indstilling af radiatorer, unit og gulvvarme
- Vi kan kun opfordre til at man benytter sig af det gratis tilbud om at få hjælp til indregulering af eget anlæg. HUSK! At få en besøgsrapport med forklaring om de foretagne justeringer og andre ting som kan bidrage f.eks. gode råd. Driftspersonalet udleverer rapport ved hvert besøg. HUSK! Uden måling, uden registreringer, uden evaluering og korrigerende handlinger har man ikke gang i en proces der fører til et forventet MÅL!
GENEREL ORINTERING VEDR. VORES ANLÆG
-
- Punktet udgår da emnet er omtalt i beretningen.
TVERSTED KRAFTVARMEVÆRK KAN i ÅR FEJRE 30-års jubilæum
Bestyrelsen i 1993:
-
- Formand/Varmemester: Bent F. Kallehauge
-
- Kasserer: Frede Thomsen
-
- Sekretær: Lillian Larsen
Menige medlemmer:
-
- Kjeld Larsen
-
- Johannes Jensen
-
- Ole Kirk
-
- Finn Madsen
-
- Købmand
-
- Jeg har i dag talt med Lillian Larsen som i en kort periode var formand på Tversted
-
- Varmeværk. Den gang var der ikke en Gasmotor men kun en Gaskedel.
-
- Gaskedlen står stadigvæk på værket og leverer kun varme i nødsituationer.
-
- Senere kom der en Gasmotor til og Varmeværket blev derfor til et Kraftvarmeværk.
INDKOMNE FORSLAG FRA ANDELSHAVERNE
- Der er ingen forslag kommet fra andelshaverne